Velkommen til mine foredrag
- foredrag med noget på hjertet.
​​
​
Hos mig får I en energisk, velforberedt
og rutineret foredragsholder.
​​
​Lisbeth Weitemeyer

Selma Lagerlöf – fra Mårbacka til Jerusalem
I 1858 blev en lille pige født på gården Mårbacka i Värmland som det ene af 5 børn, der alle voksede op i en kærlig familie midt i det storslåede svenske landskab ved søen Frygen. Her blev Selmas forfatterskab grundlagt, og herfra gik hendes verden videre til uddannelse og arbejde som lærerinde, den svære forfatter debut og senere verdensberømmelse.
I foredraget følger vi én af Sveriges største forfatteres vej til netop verdensberømmelsen. Vi hører om barndommen på Mårbacka, hvor familiens deroute både kom til at præge Selmas liv og forfatterskab, hendes lærerindestudier i Stockholm, der førte hende videre debuten med romanen Gösta Berlings Sags.
I anden del af foredraget følger vi tilblivelsen af romanen Jerusalem, der kom til at ligge til grund for Selmas verdensgennembrud og Nobelprismodtagelse. Som afslutning kommer vi tilbage til Mårbacka, hvor Selma døde, efter at hun havde købt gården tilbage i 1907.
Foredraget suppleres af smukke billeder fra mine rejser i Sverige og ikke mindst i Värmland. Jeg medbringer rekvisitter og litteratur til et smukt bord til minde om én af Nordens store forfattere.
​
Varighed: 2 x 45 min
​
Hjælpemidler: bærbar mikrofon og projektor
​
Et bord på ca. 170 cm i længden
​Så er det jul igen – om julens historie, traditioner og symboler
Tiden løber, og inden vi får set os om, er det jul igen. Det kan vi glæde os over med forberedelser, og sammenkomster med familie og venner. I julemåneden rykker vi lidt tættere sammen, tænker på dem, vi holder af og dem, der ikke er her mere. Vi tænder mange lys, pynter og køber ind - og spiser lidt for meget – for vi hygger os, og det er dejligt.
​
Så er det jul igen er et causeri over julen og dens traditioner og skikke gennem århundrede blandet med genfortælling og oplæsning af nogle af julens dejlige historier og eventyr. Vi skal naturligvis også synge vinterens og julens sange, tænde lys og nyde en kaffetår.
​
Hvornår kom juletræet til Danmark? Spiste man gås i gamle dage? Hvorfor kommer man godter på juletræet, og fik man gaver på oldefars tid? Hvad med grønkålen – er den sønderjysk eller fra Himmerland? Har æbleskiverne altid været så små? Mon der findes nisser, eller er det bare noget pjat? Og rengøringen – den var noget helt særligt.
Det og meget andet får vi svar på i et par timer, hvor vi skal glæde os over julens komme og hygge os i hinandens selskab.
​
Varighed: 2 x tre kvarter
​
Hjælpemidler: bærbar mikrofon og projektor
​
Et bord på ca. 170 cm i længden
​Herremand og heksejæger – en magtfuld bøddel
I efteråret 1686 slæbte Jørgen Arenfeldt, herremand på godset Rugård ved Ebeltoft, sin sidste heksekvinde til København for at møde i Højesteret. Her skulle han forklare sin sag og sagen var forfølgelsen af Anne Sø Sørensdatter fra Boeslum ved Ebeltoft, som Arenfeldt havde haft i sit fangehul på herregården og siden fået dømt til døden på bålet ved Landsretten i Viborg.
​
Anne Sø, der blev kaldt Blommen for sin skønhed, var ét af Arenfeldt mange ofre i en tid, hvor kvinder og mænd kunne blive forfulgt, pint og plaget for deres særegenhed. Anne var synsk og kunne i det hele taget mere end sit Fader Vor. Hun havde taget ved lære af sin mor, der var blevet brændt af samme årsag, og nu var det altså datterens tur.
​
Tiden fostrede kvinder, der søgte at tjene til dagen og vejen med signen og manen, blande urter og hjælpe til, hvor der var ondt i gærde hos en barselskvinde eller et dyr, der led nød. Men gik livet hende imod, kunne hun også bringe ondt til huse, gøre kvinder golde og mænd impotente, gøre høsten ringe – og - ja listen var lang og straffene bestialske.
​
Hvordan kunne det gå til, at netop Jørgen Arenfeldt blev en væsentlig årsag til, at hekseforfølgelserne kom i gang og, at heksebålene igen kom til at blusse, efter at have været slukket i henved 30 år og at netop sagen om Anne Sø fik bålene slukket igen?
​
Hør hvordan det gik til i foredraget om en sort periode i vores historie, hvor tro og overtro, analfabetisme, uvidenhed, autoritetstro og magt gik hånd i hånd.
​
Men – de kaldte ham den gode mand, for god er den, der ønske at udrydde alt ondt fra sin jord og sit gods….
​
Varighed: 2 x tre kvarter
​
Hjælpemidler: Bærbar mikrofon og projektor
​
Et bord på ca. 170 cm til bøger og rekvisitter
Ulvejagt – Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina
I januar 2021 udkom min historiske roman ”Ulvejagt – Corfits Ulfeldt – kongelig svigersøn, rigshofmester og landsforræder”, 614 sider, på forlaget Mellemgaard. Romanen handler om et stykke dramatisk Danmarkshistorie med krige, tab af 1/3 af det danske rige, en gammel konges fald og enevældens indførelse og ikke mindst en rigshofmester og en kongedatters fald.
​
Lektørudtalelsen siger bl.a.: ”En velskrevet, indsigtsfuld og fordybende roman som man bør unde sig selv at læse. Er man interesseret i Corfitz Ulfeldts historie er denne bog et must…”
​
Han var af gammel anerkendt dansk adel, fik al den uddannelse og dannelse, der skulle til for at blive ansat i kongens tjeneste. Han var højt begavet, et sproggeni, charmerende, elegant, ambitiøs både på egne og sit lands vegne, og han var kongens svigersøn. Han blev med tiden én af Europas rigeste mænd. Alligevel gik det galt.
I foredraget fortæller jeg om Corfitz Ulfeldts liv og ikke mindst om parrets ægteskab og det levede turbulente liv, der førte til parrets ufattelige rigdom og dramatiske fald og udslettelse. Både Ulfeldt og Leonora Christina var usædvanlige karismatiske begavelser, men bevidstheden om deres stand og ønsket om magt løb fra dem og bragte dem i sidste ende i favnen på nemesis.
Historien om Ulfeldt parret er også historien om et usædvanligt ægteskab præget at ubøjelig hengivenhed og ubrydelige bånd. End ikke den strengeste straf formåede at få Leonora Christina til at svigte sin loyalitet til Ulfeldt.
2 x 45 min
Hjælpemidler: Bærbar mikrofon, projektor og et bord til rekvisitter og bøger på ca. 170 ca. længden.
​At rejse i historiens fodspor
Det er dejligt at rejse og der er så mange måder at rejse på, at opleve nyt, at blive klogere på verden og på os selv og, at gå udfordringer i møde med nysgerrighed og forventning. Vi kan tage ud og komme beriget hjem. Sådan er netop de rejser, som jeg foretager i forbindelse med mit arbejde med den danmarkshistorie, vi finder i mine foredrag og i mine bøger.
I foredraget fortæller jeg om rejser, både ude og hjemme, hvor jeg har ledt efter og fundet mange forskellige lokaliteter, et særligt kunstværk, en mindesten, en gård dybt inde i de svenske skove, en seng som en konge har sovet i i Toscana - et utal af oplevelser, nogle var ligetil og andre var besværlige, men de var besværet værd.
Under vejs viser jeg smukke billeder fra mine rejser i både ind- og udland.
Troskab – Frederik 4. og Anna Sofie Reventlow
Historien om en usædvanlig konge og Danmarks eneste ikke fyrstelige, men kronede dronning, er en historie om stor lidenskab og kærlighed. Men det er også historien om utroskab, anger og skyld.
Frederik 4. var en passioneret konge, beundre af kvinden og et lidenskabeligt menneske. I livet mødte han store pligter og han sled sig op i arbejdet for sit rige. 24 år gammel indgik han pligtægteskab med Louise, men først i ægteskabet med Anna Sofie fandt han ro, hengivenhed og den kærlighed, der bar ham gennem store sorger og bekymringer i sin tid som konge, hvor det danske rige blev ramt af Danmarks største pestepidemi, Store Nordiske Krig, Københavns brand, iskolde vintre og sjaskvåde somre – og ikke mindst hans ulykkelige forhold til kronprinsen.
Fra sine rejser førte han inspiration af barokkens byggerier med sig til Danmark, som vi kan glæde os over som nogle af vores skatte i danske bygningskunst.
Anna Sofie blev født ind i en fornem dansk – holstensk adelsslægt og mødte sin skæbne under et maskebal på Koldinghus i vinteren 1712, medens Danmark var i krig og kongen var gået i vinterkvarter på slottet. Dét bal blev både deres og dronning Louises skæbne. Efter kongens død tilbragte Anna Sofie sine sidste leveår i eksil i barndomshjemmet på Clausholm nær Randers, forvist fra hoffet af rigets nye konge, Christian 6. Han tog alt fra hende, men Clausholm måtte hun beholde og kærligheden til Frederik 4. boede hos hende til hendes død.
​
Et indsigtsfuldt og bevægende foredrag om et væsentligt stykke Danmarkshistorie og to menneskeskæbner, der kom til at krydse hinanden ved et maskebal, medens pesten rasede i København.
​
2 x 45 min
​
Hjælpemidler: Bærbar mikrofon og projektor og et bord på ca. 170 cm i længden til rekvisitter og bøger.
Marie Grubbe - et kvindeliv på slot og i hytte
Et foredrag om forventning og glæde, om skuffelse og forelskelse, om begær og lidenskab, vrede, sorg og et menneskes værdighed til trods for stor fattigdom.
​
Hun voksede op på Tjele ved Viborg og hos en slægtning i København. Da hun var ganske lille døde hendes mor fra sine to døtre, der blev overladt til tjenestefolk og en rebelsk og temperamentsfuld far, herremanden Erik Grubbe. Efter sin hustrus død tog han den jævne Ane Jensdatter i huset og til sin seng. 17 år gammel blev Marie gift med Frederik 3.’s søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, der nød stor gunst både hos sin far og sin halvbror, Christian 5. Men ægteskabet gik i stykker og Gyldenløve sendte Marie retur til sin far på Tjele. Snart blev hun gift igen, forelskede sig i sin kusk, Søren, skilt igen og flygtede sammen med Søren til Falster, hvor de kom til at bo i Boerhuset ved Grønsund. Her gik Marie sin undergang i møde, da Søren kom i fængsel efter mordet på en skipper.
Historien om Marie Grubbe er historien om en kvinde, der fulgte sine lidenskaber og gik sine egne veje – bort fra tidens konventioner og forventninger til en kvinde af gammel, anset dansk adel, gift ind i kongehus og adelslægt. Men historien er universel. Den handler om kvinder – og mænd – til alle tider – og den bringer os både tilbage i tiden og frem til i dag.
​
Et indsigtsfuldt foredrag om tiden for længe siden, der dog bringer os frem til i dag. Jeg lavede et fortællearrangement om Marie for en 8. klasse, og bagefter sagde én af drengene, medens han så tænksom ud: ”Nå, jamen det er jo ligesom i dag…”
​
2 x 45 min.
Hjælpemidler: Bærbar mikrofon, projektor og et bord på ca. 170 cm til rekvisitter og bøger.
Anne Marie – Agnes og Alhed - passion og kvindeliv
Det lå ikke i kortene, at de skulle blive kunstnere. Tiden, normerne og konventionerne ville noget andet. Lidt undervisning med kridt og ler, ja vist, det gik an og hørte endda til almen dannelse, men at det skulle føre til en uddannelse på trods, i en tid, hvor kvinden giftede sig, fik børn, var husmor, husholderske og hustru, det var et særsyn.
I foredraget følger vi tre kvindelige kunstnere, der hver især fulgte deres passion for den kunst, de følte sig kaldet til at udføre på trods af, at den tid de levede i, også blev deres modstrid.
Hør hvordan kærlighed, familieliv og kunstens kald har skabt en ganske særlig historie om tre af vore store kvindelige kunstneres kamp for deres virke i modgang og medgang.
Alhed Larsen var kunstmaler og gift med kunsmaleren Johannes Larsen, Anne Marie Carl Nielsen var billedhugger og gift med komponisten Carl Nielsen og Agnes Slott-Møller var kunstmaler og gift med kunstmaler og underviser ved kunstakademiet, Harald Slott-Møller.
Tre kvinder med hver sit særegne kunstneriske udtryk.
Varighed: 2 x tre kvarter
Hjælpemidler: Bærbar mikrofon og projektor
Et bord på ca. 170 cm i længden til bøger og rekvisitter
